Mindreforbrug på 11,3 mio. kr. betyder, at planen for psykiatri- og handicapområdet allerede er realiseret
BORNHOLM – Genopretningsplanen for psykiatri- og handicapområdet i Bornholms Regionskommune er indfriet allerede i 2025 – et år tidligere end planlagt. Det fremgår af den seneste budgetopfølgning.
Der forventes et samlet mindreforbrug på 11,3 mio. kr. på den overførbare del af bevillingen. Mindreforbruget skyldes primært berigtigelser af særligt dyre enkeltsager fra årene 2021–2024 samt implementeringen af en ny takstmodel på kommunens egne botilbud.
Dermed er underskuddet på 6,1 mio. kr. fra 2024 afviklet, og samtidig er årets budgetbesparelser gennemført. Ifølge kommunens notat betyder det, at genopretningsplanen er fuldt realiseret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.