Sol og Strand A/S har fået flere og flere huse til udlejning på Bornholm, og feriehusbureauet vil snart åbne et regulært kontor på Bornholm.
"Vi er for øjeblikket på udkig efter egnede lokaliteter," siger Per Ole Petersen, der er ejerrådgiver og serviceansvarlig hos Sol og Strand.
Sol og Strand er i øvrigt som det første bureau klar med det nye katalog for 2009, så de kan uddeles, når bureauets mange lejere vender hjem efter en ferie på Bornholm.
"Det er andet år, at Sol og Strand udgiver et Bornholmerkatalog - og erfaringerne fra sidste sæson er helt klart, at ideen med den tidligere udgivelse giver større synlighed i ferielandet og samtidig giver kunderne smag for vores bornholmske produkt," konstaterer Per Ole Petersen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.