Færges bemanding godkendt

AF Bjarne Hansen / Mandag 14-11-11 - 19:58

Rederiet Danske Færger A/S har i Ankenævnet for Søfartsforhold fået medhold i, at BornholmerFærgens nye hurtigfærge ”Leonora Christina” er bemandet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er den bemanding, som Søfartsstyrelsen fastsatte, da den nye store færge blev indsat på Ystadruten 22. juni, oplyser Danmarks Rederiforening.

3F-Sømændenes Forbund havde anket Søfartsstyrelsens besætningsfastsættelse med krav om, at der skulle være yderligere en befaren skibsassistent om bord under sejladsen. Fagforbundet havde rejst en lang række indsigelser, som ved et kontrolsyn fra Søfartsstyrelsen, havde vist sig at være løst.

Forbundet fandt desuden ikke, at besætningen var tilstrækkelig til at holde udkig på broen, betjene redningsmidlerne og fortøje skibet.

Rederiet argumenterede med, at besætningen var mere kvalificeret end den tilsvarende besætning på rederiets anden hurtigfærge, idet en befaren skibsassistent var erstattet af en officer, der er uddannet navigatør og maskinmester. Endvidere oplyste rederiet, at man har tilrettelagt brovagt og fortøjningsopgaver på en sådan måde, at det ikke krævede yderligere mandskab.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Mandag 19-1-26 - 09:05
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 20-1-26 - 16:47
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 19-1-26 - 16:19
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 22-1-26 - 13:34
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU