Forretningsmanden Ernst Madsens selskab BEM-Holding ApS har for regnskabsåret 2011 realiseret et underskud på 71.000 kr.
Året før var der et overskud på 2,8 millioner kroner efter skat, og 2011-resultatet anses da også for utilfredsstillende.
BEM Holding ApS er moderselskab for følgende dattervirksomheder: HTH- Køkken Aakirkeby ApS, Garant Gulve Bornholm ApS, Møbelkæden Bornholm ApS, BMS Invest Aakirkeby ApS, Memo Rønne ApS, Ejendommen Torvet 12, Aakirkeby ApS samt Garant SEGA Gardiner Bornholm ApS (50%).
Resultatet af drifts- og ejendomsaktiviteterne har givet et acceptabelt positivt resultat på 590.000 kr. svarende til et samlet afkast på 6,5 procent.
Resultatet i holdingselskabets finansaktiviteter har vist et negativt afkast, der medvirker til det samlede resultat er negativt, oplyser Ernst Madsen.
Koncernens egenkapital var ved årsskiftet på 54,3 mio. kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.