Hotel Sandvig Havn ApS har fået en løftet pegefinger af Fødevarekontrollen, fordi der under et kontrolbesøg blev fundet tre fejl.
Det blev indskærpet at, virksomheder skal dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Det skete, da det blev konstateret, at hotellet ikke kunne fremvise dokumentation for egenkontrol fra virksomhedens opstart den 14. juni til den 2. juli for varemodtagelse, temperaturkontrol og produktionskontrol.
Fødevarekontrollen indskærpede også, at kontrolinformationskontrolblanketten, umiddelbart efter at virksomheden har modtaget denne, skal ophænges ved indgangspartiet til virksomheden.
Kontrolinformationsblanketten skal placeres, så den til stadighed er let synlig og læsbar for forbrugerne, inden disse betræder virksomhedens forretningsområde.
Hotellet havde nemlig ikke ophængt kontrolinformationsblanketten.
Hotellet blev også vejledt om at, hvis vinduer og døre ud til det fri holdes åbne, så skal de forsynes med fintmasket net, så der ikke kommer skadegører ind i virksomhedens køkken.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.