Sætter grænser for Facebook

AF Bjarne Hansen / Torsdag 12-7-12 - 08:13

På næsten hver fjerde virksomhed på Bornholm har lederne begrænset medarbejdernes trafik på Facebook og andre sociale medier i arbejdstiden.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Lederne.

Undersøgelsen viser, at 24 procent af lederne på Bornholm og Lolland-Falster og i Vest- og Sydsjælland har oplevet tilfælde, hvor det var nødvendigt at sætte grænser for eller føre kontrol med medarbejdernes brug af sociale medier i arbejdstiden. Samtidig er det kun 39 procent af virksomhederne i området, som ifølge undersøgelsen har formuleret etiske retningslinjer for medarbejdernes brug af Facebook, Twitter og LinkedIn.

”Jeg mener som udgangspunkt, at det er okay, at medarbejdere bruger sociale medier på arbejdspladsen. Men man skal kunne finde en balance og gøre det som en del af de naturlige pauser, der er i løbet af en arbejdsdag - på lige fod med for eksempel at tjekke sin private mail eller svare på en sms,” siger afdelingsformanden for Lederne Bornholm, Karin True.

Hun er ikke tilhænger af at kontrollere hvor meget tid, medarbejderne bruger på sociale medier.

”Det vil sandsynligvis skabe mistillid. Derimod ser jeg hellere, at man drøfter brugen af sociale medier – og virksomhedens pausekultur i øvrigt – i et medarbejderudvalg og i fællesskab udformer nogle retningslinjer på området. På denne måde kan man sikre sig, at både ledere og medarbejdere kan stå inde for aftalen,” fastslår Karin True.

82 procent af lederne på Bornholm og Lolland-Falster og i Vest- og Sydsjælland har selv en profil på et eller flere sociale medier.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.769 ledere, heraf 188 fra Bornholm, Lolland-Falster og Vest- og Sydsjælland.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Onsdag 3-6-26 - 14:31
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 6-6-26 - 11:24
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 5-6-26 - 12:32
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 5-6-26 - 20:57
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 6-6-26 - 09:08
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 8-6-26 - 21:39 Ældre dieselbusser giver ekstraregning til BAT
NYHEDER 8.6.26 21:39

Ældre dieselbusser giver ekstraregning til BAT

NYHEDER 9.6.26 11:29

Næsten 129.000 besøg på Bornholms Museums afdelinger

Museerne tiltrak gæster til historie, kunsthåndværk og landbrugsliv i 2025
DØDSFALD 9.6.26 09:58
DØDSFALD 9.6.26 09:17
LIVSSTIL 9.6.26 09:10

15. juni markeres Genforeningsdagen

I år er det 106 år siden, Sønderjylland vendte tilbage til Danmark efter folkeafstemningen i 1920
NYHEDER 8.6.26 23:43

Bornholms biblioteker vil være borgernes AI-kompas

Fokus er på kritisk tænkning, etik og lige adgang til kunstig intelligens
LIVSSTIL 9.6.26 05:29

Urinens farve kan afsløre væskemangel

I sommervarmen er det vigtigt at få nok væske. Kroppen sender ofte tydelige signaler, hvis du drikker for lidt
LIVSSTIL 9.6.26 04:07

Lad ikke haveprojekterne ødelægge sommerferien

Sommeren skal også bruges til afslapning, selv om der står projekter på to-do-listen
NYHEDER 8.6.26 16:56

RVV: Fjernvarme er billigere end varmepumpe

Beregninger viser, at et standardhus kan spare omkring 3.400 kr. årligt ved at vælge fjernvarme
NAVNE 8.6.26 15:24