Bobestyreren i det konkursramte Lobbæk Byggeforretning ApS gør opmærksom på, at konkursen giver problemer i relation til andelsboliger i Svaneke.
Lobbæk Byggeforretning blev erklæret konkurs 28. juni, og selskabet har stået for opførelsen af boligerne i Andelsboligforeningen Thims Mark i Svaneke, hvor der mangler at blive opført to boliger.
Andelsboligforeningen Thims Mark er et projekt med 12 ældre- og handicapvenlige andelsboliger med redskabsrum.
Nu gør bobestyrer Peter Paldan Sørensen Bornholms Regionskommune opmærksom på, at der på grund af konkursen ikke kan tegnes en byggeskadeforsikring, hvilket der i henhold til Byggeloven som udgangspunkt skal i forbindelse med færdigmelding af byggeriet.
Kommunalbestyrelsen kan dog i tilfælde af bygherrens konkurs meddele dispensation, hvis der ikke kan tegnes en byggeskadeforsikring.
På den baggrund søger bobestyreren om dispensation, idet konkursboet vil forsøge at overdrage opførelsen af de sidste to boliger til anden entreprenør, da konkursboet ikke færdiggør eventuelle arbejder.
Læs også:
Lobbæk Byggeforretning konkursFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.