Indehaveren af Krølle Bølle Bar i Sandvig, Michael Thorsen, har fået en bøde på 5.000 kroner for dårlig håndtering af fødevarer.
Fødevarekontrollen konstaterede under et besøg 13. juli, at fersk norsk laks blev opbevaret ved 3.7° C og ferske rødspættefileter blev opbevaret ved 6.8° C i kølebord. Det er væsentligt mere end de 2 °C, som er lovkravet.
Kontrolløren kunne konstatere, at den ferske fisk ikke var iset.
Virksomheden forklarede, at man ikke var klar over, at kølebordet var så varmt.
Et fokusområdeFødevarestyrelsen er i sommerperioden ekstra opmærksomme på, at butikkernes og restauranternes letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl og at temperaturtjek er sat i system.
”Køleopbevaring er altid et vigtigt fokusområde i fødevarevirksomheder. Men i sommervarmen er der grund til at være særligt opmærksom, indskærper Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen.
”Problemet er, at for høje temperaturer er guf for bakterier i letfordærvelige varer. Bakterierne kan på få timer eksplodere i antal, og så er der stor risiko for at kunderne får alle ingredienser til en alvorlig maveforgiftning med hjem fra butikken,” forklarer Morten Lisby på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.