Danish Crown i Rønne hæver i den kommende uge noteringen på slagtesvin med 20 øre til 11,70 kr/kg.
Slagtningerne i Europa er præget af sommerferie og det varme vejr i Sydeuropa, hvilket giver færre mængder til slagtning. På trods af et uforandret forbrug betyder de færre tilførsler af kød til markedet, at Danish Crown har haft held med at hæve priserne.
Markedet for forender, bove, kamme og skinker er godt og udviser en stigende trend i priserne, skriver Danish Crown i markedsanalysen.
Baconmarkedet i UK er stabilt, og det samme gælder i 3. lande, hvor der er en god afsætning til Japan, mens det kinesiske marked fortsat er forholdsvis stille. På det russiske marked forholder man sig afventende i forhold til Ruslands indtræden i WTO den 22. august.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.