Der er risiko for at Sverige nedlægger Kustbevakningens station i Simrishamn, selvom Bornholmsgattet er et af verdens mest trafikerede farvande.
Kommunalråd Anders Johnsson (M) fra Simrishamn mener, det er vigtigt at bevare et fartøj og en station i Simrishamn.
”Det er først og fremmest af miljømæssige hensyn. Næsten al trafik gennem Østersøen passerer ud for Simrishamn og gennem Bornholmsgattet,” siger Anders Johnsson til Ystads Allehanda.
Han nævner skibsulykken, hvor det kinesiske M/S "Fu Shan Hai" sank på 70 meters dybde i Bornholmsgattet 31. maj 2003 med sin last på 60.000 tons gødning i lasten efter en kollision med det cypriotiske fragtskib M/S ”Gdynia”, og ligger på en position 3 sømil nord for Hammeren.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.