Insepa A/S, der er holdingselskabet bag blandt andet A. Espersen A/S og Beck Pack Systems A/S, fik i 2012 et overskud på 21 millioner kroner efter skat.
Året før var resultatet 33 mio. kr. Alligevel betegnes overskuddet i 2012 som tilfredsstillende.
”A. Espersen A/S har i 2012 formået at realisere et regnskab, der er bedre end i 2011; de øvrige selskaber i Insepa-gruppen, Cartolit og Beck Pack Systems, har realiseret et lavere resultat end det ekstraordinært gode 2011, men med et tilfredsstillende salg og resultat,” oplyser koncernchef Klaus B. Nielsen.
Med hensyn til 2013 forventes et forbedret positivt resultat for hele koncernen primært baseret på en optimering af driften i Consumer divisionen samt bedre produktionsresultater for fiskeforarbejdning. Aktiviteterne i Beck Pack Systems og Cartolit forventes at holde sig på et stabilt, men lidt lavere niveau, idet den globale efterspørgsel efter hvidfisk synes stabiliseret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.