Den kommende korpsfestival på Bornholm bidrager med 3.000 overnatninger, oplyser direktør Jacob Lund, A/S Team Bornholm.
Det er 17. gang, der arrangeres Korpsfestival Bornholm. I år deltager ca. 800 musikanter i det store arrangement.
”Skolekorpsene kommer fra næsten hele Norge, og rigtig mange af dem har tidligere deltaget i festivalen, så det bliver et hyggeligt gensyn med Bornholm.
Traditionen med skolekorps er ganske speciel i Norge. Næsten hver by har sit eget korps. I de større byer er det ofte hver skole, der har sit eget korps,” fortæller Jacob Lund.
De yngste musikanter er 8 år og de ældste omkring 18.
Festivalen indledes den 22. juni i Joboland, og 23. juni spiller korpsene til en lang række af Sankt Hans-arrangementerne rundt omkring på Bornholm.
Frem til 3. juli kan man se og høre korpsene en lang række steder, blandt andet i Gudhjem og på Hammershus, hvor de har både en dag- og aftenkoncert oppe på borgruinen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.