Når man bor på en lille ø, så er det næsten for oplagt at bruge internettet til at markedsføre sig, for man kommer pludselig meget tæt på kunderne.
Det fortæller Bent Jensen fra Vækstfabrikkerne Bornholm, som 20. november inviterer til boostmøde om salg og markedsføring online.
Hvis man vil have sin virksomhed til at vokse, så er Bornholm ret naturligt et for lille marked. Man har derfor brug for at sprede kendskabet og salget af ydelserne lang ud over øens grænser. Her er internettet i dag den klar bedste og mest oplagte vej, mener Bent Jensen.
”Internettet har gjort det langt nemmere at skabe vækst for bornholmske virksomheder. Hvor det tidligere var et ret stort handicap at være fysisk langt væk fra kunderne, er vi tæt på resten af landet, ja faktisk hele verden med et enkelt klik på musen. Det skal vi udnytte,” udtaler Bent Jensen.
Boostmødet ”E-handel kom godt i gang” løber af stablen 20. november som en del af den verdensomspændende iværksætteruge uge47. Her sætter hele verden fokus på vækst og iværksætteri, og det gælder altså også Bornholm.
”Der er mange måder at bruger internettet på. Det kan være via online-annoncering eller en workshop. Det er relevant for alle brancher at arbejde med sin markedsføring og salg online. Der bliver hvert år handlet mere og mere online, og det er en bølge vi skal ride med på her på øen,” forklarer Bent Jensen fra Vækstfabrikken.
”Når resten af verden sætter fokus på vækst og iværksætteri, så gør vi det selvfølgelig også på Bornholm. Vi har derfor inviteret Thomas Sloth fra firmaet I-Strategi over, for han har den gode og konkrete erfaring med, hvordan man lykkes online og har hjulpet rigtig mange virksomheder med det de sidste år,” fortæller Bent Jensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.