Bornholms Regionskommune har modtaget en ansøgning om udvidelse af Christiania Bikes ApS i Nyker.
Fabrikken er placeret, så en udvidelse vil kræve landzonetilladelse, fremgår det af sagens akter i kommunen.
Christiania Bikes producerer og sælger ladcykler og cykelanhængere. Fabrikken tjente sidste år over 5 millioner kroner efter skat.
Selskabet ejes af HAT Holding ApS i Klemensker og ejerne har de seneste fire år hævet i alt 18 mio. kr. i udbytte.
Grundlagt på ChristianiaVirksomheden blev grundlagt med udgangspunkt i Christiania som en bilfri by. Her opstod ideen om en handy familietransportcykel til dagligt brug.
I 1990 flyttedes den spæde produktion til Bornholm med det formål målrettet at fokusere på produktion af ladcyklen og hermed at give et bud på trafikkaos i København, og i dag sælges Christiania Bikes over hele verden.
Ladcyklen er fra sin fødsel og gennem sine år blevet forbedret og udviklet med tanke alene på brugsværdi og funktionalitet.
I 2010 modtog cykelfabrikken Dansk Design Center Klassikerpris.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.