El-installatør Anders Aaby Svendsen i Klemensker har med virkning fra 1. februar solgt sit firma til Axel Sørensen EL A/S i Rønne.
Anders Aaby Svendsen, der har drevet sit firma fra Brogade 10 i Klemensker, vil fortsat være at finde på adressen og skal fortsat tage sig af tilbudsgivning og arbejdsmæssigt betjene sine kunder som hidtil, oplyser direktør Brian Tarp fra Axel Sørensen A/S.
Med købet har Axel Sørensen EL A/S ønsket at blive styrket på privatkunde- og landbrugssektoren.
Axel Sørensen EL A/S lukker i øvrigt sin butik i Snellemark 39 i Rønne, og sidste åbningsdag er i dag.
- Fremadrettet, hvis man skal ha kontakt til os, se på varmepumper, rådgivning om el, vvs og ventilation, købe en pærer eller materiel, kan man henvende sig via indgangen i vores gård i Snellemark 39, oplyser Brian Tarp.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.