Operaen på Bornholm
Foto: Vita Skov

Operaen på Bornholm

Fredag 20-3-15 - 07:12

Carsten Seeger anmelder operaen "I Herolds sko" på Rønne Theater.

Det ypperste skud på det danske operatræs stamme er skudt, ikke på Kongens Nytorv eller Holmen, ikke i Århus eller i andre kulturhuse i det ganske land, men på Rønne Theater. Operaen på (Born)holmen.

Det viser, hvad Danmark virkelig kan præstere, når det gælder skønsang og dramatisk scenekunst. Endda under beskedne rammer og med kun fire solister. Og så er de endda mænd! De er så til gengæld godt hjulpet af Carol Conrad, der spiller det hele og får klaveret til at passe til alt fra Carl Nielsens Jens Vejmand til Wagners Parsifal. En flot akkompagnatør!

De har alle sammen tilknytning til Operaen på Holmen. Længst kgl. kammersanger Stig Fogh Andersen. Dronningen udnævnte ham til kgl. kammersanger under en opførelse af Wagners opera ”Siegfried” i København. Han bevægede alle elskere af Wagner, da han segnede som Siegmund i ”Valkyrien” med Hundings sværd i ryggen? Hvem kunne løsrive sig fra hans intense fremstilling af den unge Siegfried eller føle sig uberørt af Siegfrieds død for Hagens spyd?

Stærkest af alle punkter på programmet i Rønne den 19. marts var hans monolog fra operaen Bajadser. Gribende og hjerteskærende. Det er på dagen 150 år siden Herold blev født, og 100 år siden han stod på Gamle Scene sidste gang. Vilhelm Herold sang Bajadser 100 gange på Det Kongelige Teater.

De andre sangere har tidligere optrådt på Rønne Theater: Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu er nærmest fast operainventar. Og de levede op til forventningerne. Stærkest i duetten fra ”Perlefiskerne”, deres slutnummer. Men Riis er også uovertruffen i Heise, og hans David i Carl Nielsens Saul og David lover godt for nyopsætningen på Operaen.

Den mest lyriske af tenorerne, Bo Kristian Jensen, havde et umådeligt morsomt herrekor (de tre andre sangere) bag sig i Ranes sang fra Drot og Marsk. Med militant præcision rejste koret sig, stak hovederne sammen og sang! Herligt.

Guido Paevatalu glimrede både som sanger i Jens Vejmand (som Herold uropførte). Og som vittig fortæller. Lad dog endelig ham berette historien om Herold. Det gør han langt bedre end Mogens Wenzel Andreasen, som på bånd omstændeligt indleder hver del af koncerten. I begge omgange fortæller han surt om flere generationer kritikeres mange fejl. En gang må være nok. Og lad endelig den del udgå, hvor han siger Haslev i stedet for Hasle!


Foto: Stig Fogh Andersen

Deporteret fra Sibirien
Stig Fogh Andersen annonceredes som verdenssanger. Det er han, og han kom da også direkte fra Operaen i Novosibirsk. Operaen er den tredje største i Rusland.

Der var ved premieren demonstrationer mod opsætningen af Wagners opera Parsifal. Religiøse og nationale demonstranter bar plakater mod den nye Parsifal rundt foran operaen, men protesterne forstummede vist, da de fik set forestillingen. Og Stig Fogh Andersen fik lov til at rejse hjem og til at komme tilbage.

Stig Fogh Andersen sang i Rønne de to arier af Wagner med dramatisk overbevisning. "Som gennem et nøglehul" var forklaringen på den uimodståelige kraft. Og enhver wagnerianer må glæde sig. I Gralsfortællingen fra Lohengrin optrådte pludselig tre tenorer i titelrollen. En lyrisk, en dramatisk og en midtimellem. Instruktivt og morsomt, som hele forestillingen.

Navnet på forestillingen "I Herolds sko" skyldes, at et par af Herolds sko fra den umådelige garderobe på Det Kongelige Teater var med på scenen. Det var kgl. kammersanger Aage Haugland, der havde fået dem, og som gav dem videre til sin unge slægtning og kollega, Niels Jørgen Riis.

De fire sangeres gennemgang af sangteknik og stemmekvalitet i det lille sanglaboratorium gjorde ikke noget; det er altid interessant at vide, hvor godt der skal synges, før skoen passer.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 28-7-26 - 22:42 Pilråddent fugletårn kan være en sikkerhedsrisiko
NYHEDER 28.7.26 22:42

Pilråddent fugletårn kan være en sikkerhedsrisiko

NAVNE 29.7.26 18:38
SPORT 29.7.26 18:35

Kun ét udtagelsesløb til Bornholmsmesterskabet

10 heste kæmper kun om retten til at vælge startspor først
SPORT 29.7.26 17:56

Nexø Boldklub har trænerteamet på plads

Nikolaj Nexø Grønnegaard bliver cheftræner for klubbens 2. hold
DØDSFALD 29.7.26 13:37
DØDSFALD 29.7.26 11:41
LIVSSTIL 29.7.26 10:47

Lav din egen softice på få minutter

Måske aktuelt nu hvor sommervarmen vender tilbage
SPORT 29.7.26 10:40

Dicte Gjetting jagter EM-kvalifikation i Polen

Militaryrytteren skal ride sin anden trestjernede konkurrence med Amequ Torino
NYHEDER 29.7.26 09:33

Energinet kan ekspropriere jord til Energiø Bornholm

Skatterådet fastslår, at projektet er så langt, at lodsejere kan tvinges til at sælge
NYHEDER 29.7.26 09:29

15 bilister blitzet på Stavsdalvej i Østerlars

Andre tre blev afsløret i Aakirkeby
NOTER 29.7.26 09:20

28-årig taget med 75 km/t i byzone

Det kostede 4.600 kr. og klip i kørekortet
NYHEDER 29.7.26 06:32

Kommunen vil fastholde tilflyttere med arrangementer

Fire årlige arrangementer skal hjælpe nye bornholmere med at finde netværk og blive en del af øens fællesskaber
LIVSSTIL 29.7.26 05:29

Hold bakterierne væk fra maden

Bakterier findes naturligt i fødevarer og kan ikke undgås
KULTUR 29.7.26 03:21

Bornholmer udgiver bog om barndommen i Allinge

Ny illustreret bog skildrer livet på Bornholm i 1960'erne og 1970'erne gennem et barns øjne
NYHEDER 28.7.26 22:28

Lilliendal Plantecenter vender underskud til overskud

Driften forbedret markant i 2025, men egenkapitalen er fortsat negativ