Lokale firmaer skal bygge ny skadestue i Rønne
Arkivfoto

Lokale firmaer skal bygge ny skadestue i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 26-8-15 - 13:30

Licitationen til den nye Akutmodtagelse på Bornholms Hospital i Rønne er nu overstået, og seks af de syv fagentrepriser gik til bornholmske virksomheder.

Bravida fra Brøndby vandt entreprisen på VVS og blik.

De seks entrepriser blev vundet af følgende virksomheder:

Råhus: Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem A/S, Gudhjem
Murer- og stålkonstruktioner: PL Entreprise A/S, Rønne
Lukning og komplettering: Bjarne Nielsen Byggeforretning, Aakirkeby
Overflader: Maler- og Gulvfirmaet ApS v/Casper Holm Nielsen, Rønne
Ventilation: Flemming Svendsen VVS, Rønne
El: Axel Sørensen A/S, Rønne

- Jeg er specielt glad for, at byggeriet af den nye Akutmodtagelse er med til at fastholde arbejdspladser på Bornholm. Det viser også, at de bornholmske virksomheder er konkurrencedygtige, siger konstitueret hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen.

Det første spadestik til byggeriet sker fredag den 4. september kl. 13:00 foran Akutmodtagelsen.

Her vil regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen tage det første spadestik, hvor alle interesserede er meget velkomne.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU