Campus Bornholm stiller med to elever, når der afholdes regionsmesterskab for smedelærlinge i Holbæk.
Mikkel Kjær fra Jensen Denmark A/S og Jacob Grandt fra Jensen Danmark A/S dyster med 14 øvrige elever om at blive regionens bedste smedelærling.
Vinderen går videre til DM i Skills, der afholdes 4.- 6. februar 2016 i Messe C i Fredericia.
- DM i Skills er et prestigefyldt mesterskab, og det betyder meget for de unge at deltage. Drengene er utroligt innovative og har arbejdet hårdt for at være så velforberedte som muligt. De glæder sig til at vise deres håndværk og produkter frem for offentligheden og de vil gøre alt for at komme øverst på podiet og dermed sikre sig en plads ved finalen i Fredericia, siger uddannelsesleder på Håndværkerafdelingen Jens Peter Koefoed.
En række af vinderne fra DM i Skills 2016 har ovenikøbet chancen for at komme med til EuroSkills, Europamesterskabet for erhvervsuddannelser, i Gøteborg senere i 2016.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.