RØNNE - Bornholms Brandforsikring har udnævnt en underdirektør pr. 1. februar. Det bliver Morten Holten.
Det oplyser direktør Poul Friis Hansen.
Morten Holten er 43 år og flyttede til Bornholm med ægtefælle og to børn for et år siden, for at tiltræde jobbet som skadechef hos Bornholms Brandforsikring, hvor han har overtaget stafetten efter Allen Oines, som gik på pension ved årsskiftet.
Morten Holten har 25 års erfaring fra forsikringsbranchen, hvor han har udfyldt forskellige funktioner både som skadebehandler, assurandør og skadechef.
Inden ansættelsen i Bornholms Brand kom han fra en stilling som direktør i SOS International med et nordisk ansvar for assistanceområdet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.