Ung bornholmer med succes

AF Bjarne Hansen / Fredag 11-3-11 - 16:33

Som ganske ung tog nu 26-årige Magnus Kjøller skridtet fra familiens skød på Bornholm til en selvstændig tilværelse i Nordjylland.

Herfra har han siden 1997 drevet virksomheden CM Network A/S, der i dag beskæftiger mere end 25 fuldtidsansatte i sine syv virksomheder, der alle arbejder fra samme kontor i Ålborg Centrum.

I 2006 fik Magnus Kjøller en idé. Han ønskede at skabe et værdiunivers, hvor forbrugeren tjente værdi til sig selv - ligegyldigt hvad han/hun foretog sig.

Belønnes med points
Med base i onlinebranchen udviklede Magnus idéen og præsenterede i januar 2007 PointShop.dk, der kort sagt bygger på, at medlemmerne belønnes med points, hver gang de surfer, shopper eller blogger på internettet, hvorefter man i shoppen kan købe gaver for disse point.

I dag er PointShop Europas ledende aktør inden for online incitamentsmarkeds-føring, hvor folk belønnes for at tage imod markedsføring fra annoncører, med mere end 7 mio. medlemmer fordelt på syv europæiske lande.

Målrettede kampagner
Annoncørerne betaler for markedsføringen, mens medlemmerne får en procentdel af denne betaling for at tage imod markedsføringen.

Dette betyder, at annoncøren kan målrette sin kampagne til den aldersgruppe eller køn, han ønsker, mens PointShop aktiverer denne målgruppe ved at give dem point for at deltage i kampagnen. For deres point kan medlemmerne købe leverandørernes produkter i shoppen, mens leverandøren får betaling herfor af PointShop.

For at undgå, at PointShop en dag ser sig slået af en konkurrent, må Magnus Kjøller hele tiden udvikle nye tiltag, events og pointoptjeningsmuligheder.


Bjarne Hansen



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Fredag 20-9-19 - 04:48 Skræmmende tal om borgernes sundhed

Skræmmende tal om borgernes sundhed

BORNHOLM - Det står skralt til med folkesundheden på Bornholm, viser tal fra Bornholms Regionskommune.