Fotograf Suste Bonnén har sat Karnaphuset i Østergade i Rønne til salg for 2,5 millioner kroner.

Karnaphuset er fredet, og blev for nogle år siden købt og restaureret af Kulturarvstyrelsen. Det historiske hus blev i december 2008 købt af Suste Bonnén for 1,9 mio. kr.

Kulturarvsstyrelsen købte huset i 2004, fordi det var ved at gå til i råd, svamp og forfald. Prisen var 560.000 kroner, og siden er huset sat i stand for cirka 5 mio. kroner.

Karnaphuset er et "ganske særligt tilfælde". Det er opført i 1753 og har som det sidste hus i Rønne bevaret den specielle bornholmske karnap med buet frontkvist.

Desuden er der i stuen bag karnappen et enestående klassicistisk interiør, hvor væggene er beklædt med 850 blå-hvide hollandske fliser.

Huset er sat til salg hos Etate mægler Charlotte Kjøller i Rønne.


Bjarne Hansen

Link:
Estate mæglernes omtale og fotos


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU