Bornholmske fiskere lejede sidste år torskekvoter til høje priser for at opretholde fiskeriet.
Ifølge formanden for Bornholms & Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen lå lejeprisen på torsk det meste af foråret helt oppe på 3 kr./kg, hvilket medførte at nogle ikke fik lejet ud.
”Henover efteråret faldt lejeprisen, og lige før jul var den nede på 0,50 kr./kg.
Det er selvfølgelig en god forretning for dem, som udlejer til 3 kr., mens dem som lejer til 3 kr. skal medregne et tillæg på 17 procent, da der lejes i levende vægt og afregnes i renset. Når udgifter til brændstof og mandskab er betalt, er der ikke meget tilbage,” fortæller Thomas Thomsen.
Han opfordrer til realistiske lejepriser igennem hele året, så fisken kan blive fanget, mens den er der, og kvoten udnyttes bedst mulig.
Torskeprisen lå sidste år på et gennemsnit på 9,63 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.