Voldsom gårdbrand i Østerlars
Fotos: Søren Jensen

Voldsom gårdbrand i Østerlars

Politiet har sat bevogtning på ejendommen, da der kan være tale om en påsat brand

AF Bjarne Hansen / Lørdag 4-1-14 - 01:44

Bornholms Brandvæsen i Gudhjem og Rønne blev natten til lørdag kaldt ud til en voldsom brand på gården Søvang på Lærkesøvej 2 i Østerlars.

Det var en nabo, der så flammerne og slog alarm kl. 01:37.

Der er angiveligt tale om en ubeboet ejendom, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Henrik Schwarz.

Da brandfolkene nåede frem, havde ilden godt fat og det lykkedes ikke at redde stuehuset og en længe. Begge bygninger er udbrændt.

Området afspærret
Politiet har afspærret området omkring gården og en betjent på stedet kunne oplyse til Boprnholm.nu, at man foreløbig betragter ejendommen som et gerningssted og søger efter spor.

Derfor er der sat bevogtning på.

Vagthavende på Politigården i Rønne vil lørdag morgen ikke bekræfte, hvorvidt der er mistanke om en ildspåsættelse.




(Opdateret kl. 07:47)




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU