BORNHOLM – Der skete sidste år en kraftig øgning i antallet af bornholmske øl.
Med 44 nye øl mere end fordobledes antallet af bornholmske øl i 2015 i forhold til de 21, der kom i 2014. Det viser Beerticker.dk’s årlige opgørelser.
Et nyt navn dukkede op på den bornholmske ølscene i 2015 - nemlig Hallegaard Small Batch Brewery.
I 2014 var det Christian Skovdal Andersen, der var det nye ølnavn på Bornholm. Dels med det kendte Beer Here, foruden med det nye brand Penyllan, der debuterer med øl i år.
Endvidere forøgedes antallet af nye øl markant fra det gammelkendte Svaneke Bryghus - fra 13 i 2014 til hele 31 i 2015.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.