Borgmesteren mener lindetræ bør fældes
Borgmester Winni Grosbøll (S). Arkivfoto

Borgmesteren mener lindetræ bør fældes

AF BJARNE HANSEN / Mandag 2-10-17 - 07:51

RØNNE – Bornholms Regionskommune har beregnet, at det vil koste 115.000 kroner at flytte lindetræet i Vibegårds Runddel.

Det fremgår af et svar fra borgmester Winni Grosbøll (S) til Rebecca Douglas Elleby, der står bag Facebookgruppen til bevarelse af lindetræet.

Det kan godt lade sig gøre at flytte træet, når der skal placeres et kunstværk i rundkørslen ved Vibegårds Runddel.

”Center for Ejendomme og Drift har dog undersøgt nærmere, hvad det vil kræve, og det viser sig desværre, at det ikke er helt så ligetil at flytte et træ.

Så vidt jeg har fået oplyst, kan det tage flere år at klargøre træet til flytning. Rødderne skal løbende afskæres, så de samler sig i en mere kompakt masse under træet. Alternativt risikerer man, at det dør efter flytningen”, skriver borgmesteren.

En del udfordringer
”Derudover vil et så stort træ have en del udfordringer ved at blive flyttet, og under alle omstændigheder vil der være behov for meget vedligehold og vanding de første tre til fem år.

Vej & Park gør desuden opmærksom på, at såfremt træet skal flyttes, skal man finde et sted med plads til at fastgøre træet med barduner – ca. en radius på 2 – 3 meter rundt om træet.

Beregninger fra Vej & Park viser bl.a. at flytning af træet med særlig vedligeholdelse før og efter ser således ud: Pris for flytning af træ afrundet 15.000 kr. Vedligeholdelse af træ i fem år årligt 21.476 kr. - afrundet 100.000 kr.

Det medfører en samlet pris for at omplaceret træet på ca. 115.000 kr. uden garanti for at træet overlever.

Når alt kommer til alt, kan der plantes mange nye træer for dette beløb, så dette kombineret med chancen for overlevelse gør, at min holdning er, at træet ikke skal flyttes men fældes”, skriver Winni Grosbøll.

Et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog forleden at fastholde beslutningen om at det skal placeres et kunstværk, som er en gave til kommunen fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Tirsdag 19-11-19 - 14:10 71-årig mand dømt for at dyrker hashplanter

71-årig mand dømt for at dyrker hashplanter

PEDERSKER - En 71-årig mand fra Pedersker er blevet dømt for at have dyrket hashplanter i sin have.