RØNNE – Bornholms Regionskommune skal pludselig selv til at føre tilsyn med øens godkendte campingpladser.
Baggrunden er, at Campingrådet er taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens Skifteret.
Konkursen betyder ifølge kurator, at Campingrådet ikke længere kan opfylde aftalen med kommunen om at gennemføre egenkontrol af de af Campingrådet godkendte campingpladser.
”Da Campingrådets ydelse har været gratis for kommunerne, mener jeg ikke, at Campingrådets konkurs og dermed aftalens ophør, giver anledning til noget økonomisk opgør mellem parterne”, skriver kurator Martin Høj Lauridsen til Bornholms Regionskommune.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.