RØNNE – En 41-årig mandlig soldaterveteran fra Rønne er tirsdag ved Retten på Bornholm blevet idømt en bøde på 1.500 kroner for at forstyrre den offentlige orden på Rønne Rådhus.
Den 41-årige tidligere soldat fra Opklaringseskadronen på Almegårds Kaserne lider efter tre militære missioner i udlandet for Forsvaret af posttraumatisk stress syndrom. Han har erkendt, at han 18. juli omkring kl. 13:00 udviste støjende adfærd, idet han råbte efter en medarbejder på Job Center Bornholm og sparkede til en skraldespand på centret på Landemærket i Rønne.
Den 41-årige forklarede i retten, at han følte sig provokeret af en sagsbehandler, som gentagende gange afbrød hans tale, da han var bisidder for sin sygemeldte kone på sagsbehandlerens kontor.
Ifølge den 41-årige havde kommunen fejlagtigt vurderet, at hustruen ikke var syg nok til at få sygedagpenge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.