Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Søg / Gå til arkivet

Krigsflygtning idømt fængsel for trussel om massakre på rådhus

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13. februar 2018 kl. 11:47Krigsflygtning idømt fængsel for trussel om massakre på rådhus
Illustrationsfoto


RØNNE – En 50-årig mandlig krigsflygtning fra Exjugoslavien, der bor i Klemensker, er tirsdag ved Retten på Bornholm idømt 30 dages fængsel for at have truet med en massakre på rådhuset på Ullasvej i Rønne.

En enig domsmandsret fandt den 50-årige skyldig i at have fremsat voldelige trusler mod en kvindelig sagsbehandler og hendes kolleger i Bornholms Regionskommune.

Manden truede 15. november omkring kl. 14:30 telefonisk med at komme og ”lave en massakre” med en kniv på Center for Børn og Familie på rådhuset på Ullasvej i Rønne.

Tvangsfjernelse
Manden var ophidset, fordi kommunen på et tidspunkt angiveligt havde haft til hensigt at fjerne den 7-årige datter.

Grunden var, at den 50-årige gentagende gange havde slået sin kone, og at barnet i et tilfælde havde været vidne til volden.

Den dømte har fem børn i alderen 29 til 7 år, hvoraf kun den yngste bor hjemme.

Hustruen var flygtet
Den 50-årige kontaktede Center for Børn og Familie, fordi hustruen og datteren havde været forsvundet i et par dage og ønskede sagsbehandlerens hjælp til at finde dem.

Det er uvist, om hustruen og datteren opholdt sig hos den ældste datter i København eller havde søgt tilflugt på et kvindekrisecenter.

Bange sagsbehandler
Den kvindelige sagsbehandeleren var utryg, da hun tirsdag skulle vidne i retten.

Tydeligt berørt og grædende forklarede hun, at hun var bange for ikke at kunne afgive en fyldestgørende forklaring, hvis den 50-årige var til stede i retslokalet. Derfor bestemte retten, at hun skulle afhøes, mens tiltalte fulgte sagen på video fra et tilstødende lokale.

Sagsbehandleren forklarede, at den 50-årige havde udtalt, at han ville finde ”en dolk i skuffen og komme og lave en massakre” på hendes arbejdsplads.

Sagsbehandleren fortalte, at hun på grund af truslen havde været så psykisk påvirket, at hun var sygemeldt i halvanden måned efter episoden i november.

Børne- og familiechef Vibeke Juel Blem, Center for Børn og Familie, havde overhørt telefonsamtalen og bekræftede, at tiltalte havde truet med at komme med en kniv og lave en massakre.

- Han gentog ordet kniv flere gange, forklarede centerchefen.

Traumer efter mishandling
Den dømte er født kosovoalbaner og opvokset i Exjugoslavien, men flygtede under krigene i 1992 til Danmark, hvor han fik permanent opholdstilladelse i 1996.

Krigene i Jugoslavien var en serie af krige og væbnede konflikter mellem 1991 og 2001 inden for det område, der før 1991 udgjorde landet Jugoslavien.

Manden har et voldsomt temperament, som ifølge ham selv skyldes traumer efter at være blevet usat for mishandling i Exjugoslavien forud for sin flugt til Danmark i 1992.

Han er tidligere idømt en bøde på 3.000 kroner for at have truet to personer på sin bopæl med kniv i forbindelse med familiestridigheder.

Den dømte valgte efter samråd med sin forsvarer, Peter paldan Sørensen, at modtage dommen på 30 dages fængsel.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Frivillige vågede ved 39 døende borgere

Frivillige vågede ved 39 døende borgere

Af BJARNE HANSEN • Torsdag 21. februar 2019 kl. 07:42

RØNNE - De Bornholmske Vågekoner sad sidste år ved 39 personer, som var døende.

Læs mere

Tøjbutik fik forbedret indtjening

BJARNE HANSEN • Torsdag 21. februar 2019 kl. 08:26

RØNNE – Nalle & Jan A/S, der ejes af Jan Bidstrup og driver Din Tøjmand i Store Torvegade i Rønne, øgede også i 2018 sit...

Læs mere

Tre bilister taget i fartkontroller

BJARNE HANSEN • Torsdag 21. februar 2019 kl. 08:12

RØNNE – Bornholms Politi havde onsdag hastighedskontrol på Nordre Kystvej i Rønne. ...

Læs mere

Opbakning til lokalt nichemedie

BJARNE HANSEN • Torsdag 21. februar 2019 kl. 07:55

RØNNE – Det borgerlige nichemedie Rundt om Bornholm henter i år omkring 100.000 kroner i sponsorstøtte fra erhvervslivet...

Læs mere

Viking nedsætter kontingentet

BJARNE HANSEN • Torsdag 21. februar 2019 kl. 07:40

FODBOLD – Fodboldafdelingen i Viking Rønne kunne på sin generalforsamling glæde sig over både god økonomi og medlemsfrem...

Læs mere

BornFiber sponsor hos DBU Bornholm

BJARNE HANSEN • Torsdag 21. februar 2019 kl. 07:27

FODBOLD – Dansk Boldspil-Union Bornholm har indgået en sponsoraftale med BornFiber i Hasle. ...

Læs mere

Gældssanering

Torsdag 21. februar 2019 kl. 07:17

RØNNE - Skifteretten på Bornholm har den 19. februar 2019 afsagt kendelse om gældssanering for: ...

Læs mere

Hent flere nyheder