Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Bornholmslinjen vil udvide pendlerordning
Arkivfoto

Bornholmslinjen vil udvide pendlerordning

AF BJARNE HANSEN / Fredag 7-12-18 - 10:40

RØNNE - Bornholmslinjen foreslår Trafikkontaktrådet på Bornholm en markant ændring af den bornholmske pendlerordning.

Pendlerordningen skal dække alle tilmeldte på husstanden og også alle biler registreret på husstanden.

- Det bornholmske pendlerprodukt bliver dermed meget mere attraktivt for bornholmske familier. De får adgang til den sidste plads på færgen og kan ændre uden ekstra betaling, siger Bornholmslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Den bornholmske pendlerordning blev i sin tid prissat i det statslige færgeudbud. Samtidig blev pendlerordningen defineret som en personlig ordning tilknyttet et enkelt køretøj. Da udbuddet så betød, at billetpriserne generelt faldt til under det halve, kom pendlerordningen til at se mindre attraktiv ud på både pris og fleksibilitet.

Bornholmslinjens forslag til Trafikkontaktrådet indeholder derfor samtidig et ønske om at gøre ordningen billigere at benytte.

- Vi foreslår, at husstanden efter de to første rejser, kan rejse til samme gennemsnitspris som alle andre i samme kategori, forklarer Jesper Skovgaard.

Han har undervejs haft tæt kontakt til formanden for Bornholms Passagerforening, Ann Hartl.

- Det ser fornuftigt ud, og det ligner den fleksible løsning, vi har efterspurgt til bornholmerne, siger Ann Hartl, som sammen med resten af Trafikkontaktrådet vil gennemgå forslaget på rådets næste møde om en god uges tid.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Torsdag 23-5-19 - 10:44 Vognmand udbetaler 3 mio. kr. i udbytte

Vognmand udbetaler 3 mio. kr. i udbytte

RØNNE - Ole Holm Transport ApS i Rønne udbetaler 3 millioner kroner i udbytte.