Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Sko/Torp fejrer jubilæum i Musikhuzet
Sko/Torp kommer til Rønne med et næsten nyt album på gaden. Arkivfoto

Sko/Torp fejrer jubilæum i Musikhuzet

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-1-19 - 12:28

RØNNE – Den populære rockpop-duo Sko/Torp fejrer 30 års jubilæum med en koncert i Musikhuzet i Rønne.

Koncerten afholdes 16. februar og der er tale om en koncert med siddende publikum.

Søren Sko og Palle Torp er et af landets mest turnerende bands gennem de sidste mange år med 80-90 koncerter om året.

I november udkom de med en helt ny samling sange, og er bandets syvende album i alt og det første siden Afterhours fra 2016.

Før duoen blev en realitet, havde Søren Sko bl.a. sunget kor for Poul Krebs og Sanne Salomonsen, mens Palle Torp havde haft en fortid i Elevatordrengene og Thomas Helmig Brothers.

De mødtes under en jamsession på Aarhus Universitet, og blev dannet i 1989 på resterne af trioen OneShoeFree bestående af Søren Sko, Palle Torp og Søren Svensson.

Deres debutalbum ”On a Long Lonely Night”, der var inspireret af den amerikanske vestkystrock, blev en stor kommerciel succes med omkring 200.000 solgte eksemplarer, hvilket gør det til det bedst sælgende debutalbum i Danmark nogensinde.

Succesen indbragte duoen to danske Grammy'er i 1991 for "Årets nye navn", og Søren Sko for "Årets danske sanger".

Siden har deres andre album samlet solgt op mod 200.000 eksemplarer.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Torsdag 27-6-19 - 07:18 Hallegårds slagteri får revisorkritik

Hallegårds slagteri får revisorkritik

ØSTERMARIE - Hallegård Drift ApS på Aspevej i Østermarie får kritik fra revisionen i selskabets første årsregnskab.