Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Hund og ejer på ferie hver for sig
Hvis du skal på ferie, og hunden må blive hjemme, så brug den nødvendige tid på at finde den helt rigtige hundepension for både hundens og din skyld. Foto: Kehlet

Hund og ejer på ferie hver for sig

AF REDAKTIONEN / Torsdag 10-1-19 - 09:27

HUSDYR - Det er ikke alle, der er så heldige at have en god nabo, der kan passe kæledyret, når du skal på ferie og ikke kan have dyret med dig.

Det er dog altid nemmere at finde en klassekammerat til dit barn eller en nabo, der rigtig gerne vil fodre piphans, give katten mad eller hamstret hø, mens du er på ferie. Det er lidt mere krævende at skulle lufte en hund og stå tidligt op hver morgen for at fodre den firbenede. Derfor sender mange hundeejere deres hund i pension, når de selv skal på ferie.

Der findes heldigvis mange gode hundepensioner rundt i landet, som vil gøre alt for, at din hund også får en god ferie. Når du leder efter en hundepension, skal du være ude i god tid. Du bør altid tage ud og besøge pensionen, inden du beslutter dig for, om det er her, hunden skal bo, mens du er væk. Besøg gerne flere hundepensioner for at have noget at sammenligne med.

Hvis du ikke må komme ud og se pensionen eller ikke må se de forhold, hundene bor under, bør du være på vagt. For du har krav på at vide, hvordan hunden bor, hvornår og hvilket foder, den får, og hvordan den bliver aktiveret under sit ophold.

Sæt dig ind i, hvad pensionen gør, hvis hunden kommer til skade eller bliver syg, hvilken dyrlæge, hundepensionen samarbejder med, og hvilke procedurer de har.

De fleste hundepensioner kræver, at din hund er vaccineret indenfor det sidste år, og nogle kræver også, at din hund har fået en kennelhoste-vaccine. Så få det afklaret i god tid.

Er du i tvivl om, hvordan din hund vil håndtere opholdet i pensionen og larmen fra andre hunde, kan du prøvet at lade din hund være i pensionen en dag eller to før det længere ferieophold.

Pensionen kan så fortælle dig, hvordan din hund har reageret, og du vil selv kunne mærke, hvis den ikke er glad og trives, når du henter den.

Når man har hund, er det ikke kun ejeren, men også hunden, der helst skal have en god ferie.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 16-6-19 - 14:00 111.000 gæster besøgte Folkemødet i år

111.000 gæster besøgte Folkemødet i år

ALLINGE – Besøgstallet på Folkemødet i Allinge endte i år på 111.000 mennesker over de fire dage, hvilket er 1.000 færre end sidste år.