Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Syrisk filmfestival i Rønne
Illustrationsfoto

Syrisk filmfestival i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Søndag 10-2-19 - 10:55

RØNNE – Der er planer om at etablere en syrisk filmfestival i Rønne i tre dage i maj.

Initiativtager Mazen Haj Kassem har søgt Bornholms Regionskommune om et tilskud på 30.000 kr. til filmfestivalen Syriske Filmdage.

Det fremgår af ansøgningen, at festivalen har til formål at vise diversiteten i syrisk kultur, gennem nye, aktuelle film lavet af syrere. Filmene forventes fremvist i Rønne Bio 25, 26 og 27. maj.

Mazen Haj Kassem oplyser i ansøgningen, at målgruppen er alle filminteresserede danskere, der har et ønske om at vide mere om syrisk filmkunst og om syrisk kultur. Filmene spænder over mange emner og skal give et indblik i en varieret og rig kultur samt et indblik i filmkunst fra denne del af verden.

Det samlede budget er på 40.000 kr., og omfatter bl.a. flybilletter til gæster fra udlandet, logi, transport, flyers og plakater, forplejning, filmfremvisning.

Der forventes en entreindtægt på 10.000 kr., hvilket resulterer i et finansieringsbehov på det ansøgte beløb.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Mandag 22-4-19 - 16:04 NB tabte til tophold

NB tabte til tophold

FODBOLD - NB Bornholm kunne ikke slå KFUM på hjemmebane i Nexø.