Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Kommunen skal betale musikevent
Illustrationsfoto

Kommunen skal betale musikevent

AF BJARNE HANSEN / Mandag 11-2-19 - 13:04

RØNNE – Foreningen Dance Vibration vil have kommunen til at dække alle udgifter til en musikevent i Rønne.

Tobias Brandt Krähmer har søgt om tilskud på 38.200 kr. til musikeventet Electric Summer Vibes, der er et endagsarrangement i august på to scener på henholdsvis Store Torv og Laksetorvet. Her skal forskellige dj’s spille i løbet af dagen. Det drejer sig både om bornholmske dj’s samt kendte club dj’s fra København.

Ifølge Tobias Brandt Krähmer er formålet med arrangementet at give helt nye dj’s en mulighed for at vise sig og optræde foran et publikum. Dette gælder særligt unge bornholmske artister.

Det fremgår af ansøgningen, at eventet blev afholdt første gang i 2018. Der var der ca. 400 mennesker i løbet af dagen. Der regnes med et fremmøde på op til 5-600 mennesker i år.

Det samlede budget er på 38.200 kr. og består primært af udgifter til booking af artister, forsikring, vagtpersonale, forplejning af artister og frivillige, transportudgifter, samaritter, leje af udstyr og scener samt opsætning af el.

Der budgetteres ikke med entreindtægter, og der er ikke søgt støtte andre steder.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Mandag 22-4-19 - 16:04 NB tabte til tophold

NB tabte til tophold

FODBOLD - NB Bornholm kunne ikke slå KFUM på hjemmebane i Nexø.