Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Nexø skal være mere synlig
Der skal flere aktiviteter i Nexø. Arkivfoto: Leif Nielsen

Nexø skal være mere synlig

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 12-2-19 - 09:08

NEXØ – Den nye bestyrelse i Erhvervsgruppe Øst vil arbejde for at sikre Nexø og omegns erhvervsdrivende en større synlighed på Bornholm.

Ifølge den nyvalgte formand, Kell Hansen, vil bestyrelsen arbejde hårdt på at videreudvikle markedsføringen på de sociale kanaler og hjemmesiden ”Oplev Nexø”.

- Det er ligeledes bestyrelsens hensigt at benytte de mange kompetencer, som de 96 medlemmer med dertilhørende medarbejdere råder over. Når man løfter i flok, kan man for alvor flytte overlæggeren, lyder det fra Kell Hansen.

Nye tiltag
Det er ifølge Kell Hansen bestyrelsens hensigt at udbygge de kendte aktiviteter, samt udvikle nye og spændende tiltag, hvor hele Bornholm og øens mange turister finder vej til Nexø.

- Det er vores ønske at gøre Nexø mere synlig i tæt samarbejde med hele det engagerede foreningsliv i Nexø, betoner Kell Hansen.

Plads til udvikling
Kell Hansens opfattelse er, at Nexø er et meget spændende udviklingsområde.

- Her er plads til udvikling, innovation, kreativitet, kunst, nye butikker, produktionsvirksomheder, håndværkervirksomheder, konsulentvirksomheder, cafeer, restauranter, teater, beboelsesbyggeri, musikarrangementer og selvfølgelig hele det nye moleprojekt, som vil bidrage væsentligt til Nexøs udviklingen de næste mange år, fastslår Kell Hansen.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Mandag 22-4-19 - 16:04 NB tabte til tophold

NB tabte til tophold

FODBOLD - NB Bornholm kunne ikke slå KFUM på hjemmebane i Nexø.