Stærk film om modehus Gucci
Foto fra filmen.

Stærk film om modehus Gucci

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 1-12-21 - 14:23

RØNNE – Rønne Bio har i dag forpremiere på filmen ”House of Gucci”, der er inspireret af den virkelige og dramatiske historie om det italienske familieimperium bag modehuset Gucci.


Da Patrizia Reggiani, en outsider fra beskedne kår, gifter sig ind i Gucci-familien, skaber hendes uhæmmede ambitioner store konflikter i familieimperiet. Det udløser hurtigt en hensynsløs spiral af forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende … mord.

Gennem tre årtier ser filmens publikum, hvad et navn betyder, hvad det er værd og hvor langt en familie vil gå for kontrol.

Filmen følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci.

Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

LIVSSTIL Fredag 21-1-22 - 17:07
Det er dyrt at have hest
DØDSFALD Lørdag 22-1-22 - 07:38
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU