Kvinde tiltalt for afpresning og bedrageri
Arkivfoto

Kvinde tiltalt for afpresning og bedrageri

AF BJARNE HANSEN / Fredag 5-7-19 - 14:10

NEXØ – En 64-årig kvinde fra Nexø er tilsagt til at møde i Retten på Bornholm, hvor hun vil stå tiltalt for afpresning af familiemedlemmer, dødstrusler og forsøg på bedrageri.

Anklagemyndigheden forsøgte i februar forgæves at få gennemført retssagen.

Af anklageskriftet fremgår, at hun har truet med at fremsætte en usand påstand, idet hun ville anmelde sin bror for tyveri og bedrageri, han ikke have begået. Kvinden ville angiveligt have udbetalt 100.000 kr.

I januar 2016 fremviste hun i Nordea et falsk dokument i form af en falsk fuldmagt fra sin mor, og forsøgte at hæve 30.000 kr. på moderens konto. Kvindens forehavende mislykkedes, da bankpersonalet fattede mistanke.

Dødstrusler
I januar sidste år truede den tiltalte med at slå sin 96-årige mor ihjel, hvis hun ikke fik udbetalt penge.

I april truede hun ifølge anklageskriftet telefonisk sin datter med at anmelde svigersønnen for voldtægt af barnebarnet.

I starten af november truede den 64-årige kvinde angiveligt telefonisk sin bror på livet, såfremt han ikke fremskaffede penge fra deres mor.

Forsikringssvindel
Kvinden er også tiltalt for at anmelde til Bornholms Politi, at ukendte gerningsmænd havde begået indbrud på hendes bopæl.

Ifølge anmeldelsen var der stjålet indbo for ikke under 272.000 kr., men af anklageskriftet fremgår, at kvinden selv havde fingeret indbruddet ved at knuse en rude.

Indbruddet blev også anmeldt til Bornholms Brandforsikring med ønsket om at få udbetalt forsikring på et tilsvarende beløb. Forsikringsselskabet fattede imidlertid mistanke.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 18-8-19 - 16:48 Solon fortsat Bornholms bedste travhest

Solon fortsat Bornholms bedste travhest

TRAV - På Bornholms Brand Park kørte kusken Kenneth Nielsen for andet år i træk hesten Solon til sejr i Rønne Revisions Bornholmsmesterskab 2019.