RØNNE - En 38-årig mand fra Rønne er blevet tiltalt for vold og hærværk, efter han 12. maj optrådte meget beruset i kvarteret Johnsens Tværvej/Voldgade i Rønne.

Bornholms Politi oplyser, at manden tillige bar køkkenkniv, så han er også tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse.

Kl. 19:25 knuste han en rude i et hus i Voldgade, og omkring fem minutter senere knuste han en rude i hoveddøren til et hus på Johnsens Tværvej.

Kort efter tog han kvælertag på en mand på vejen, så denne ikke kunne få luft og fik mærker på halsen.

Den 38-årige råbte også højt og forstyrrede den offentlige orden.

Uromageren blev kort efter anholdt og måtte sove rusen ud i detentionen på Politigården i Rønne.

Det retslige efterspil kommer i den kommende uge, hvor Retten på Bornholm behandler de fem anklagepunkter.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU