RØNNE - Musik- og Teaterrådet under Bornholms Regionskommune fortsætter sit tilskud til koncertrækken Uden for Sæsonen.

Rådet har reserveret 30.000 kr. til formålet.

Siden 2008 har rådet bevilget et fast årligt tilskud på 30.000 kr. til koncertrækken.

Uden for Sæsonen er en del af Bornholms Kulturuge, og i sidste uge kom det frem, at kommunen ikke umiddelbart er indstillet på at støtte Bornholms Kulturuge med 500.000 kr.

Kommunen har i stedet besluttet at der bevilges 500.000 kr. til European Glass Context, da der er ikke midler til at imødekomme begge ansøgninger, oplyser kommunen.

Bornholms Kulturuge har tidligere været delvist finansieret af Vækstforum, men denne mulighed forsvandt da Vækstforum lukkede med udgangen af 2018.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU