RØNNE – Situationen for Fannikke ApS i Snellemark i Rønne er blevet yderligere forværret efter endnu et år med underskud.

Selskabet har oparbejdet en negativ egenkapital på 1.527.586 kr.

Fannikke ApS kom ud af sit seneste regnskabsår med et underskud 427.560 kr. efter skat. Året før var underskuddet på 98.000 kr. og året inden da var der et minus på 115.000 kr.

Årsrapporten viser, at bruttofortjenesten faldt med ca. 270.000 kr. til 2.184.793 kr.

Ledelsen har i sidste regnskabsår implementeret en kapacitetstilpasning og det er ledelsens forventning, at kapitalen reetableres ved fremtidig indtjening.

Ledelsen forventer, som følge af førnævnte, positive resultater samt likviditet fra driften i 2019/2020.

Selskabets gæld til tilknyttede virksomheder vil først blive forlangt indfriet, når økonomien og likviditeten i selskabet tillader dette.

Yderligere har selskabets ultimative ejer samt ægtefælle erklæret at ville bistå selskabet med likviditet om nødvendigt, hvorfor det er ledelsens opfattelse, at selskabet med den gældende kreditramme og eventuel yderligere tilførsel af likviditet vil kunne fortsætte driften i hele regnskabsåret 2019/2020.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU