Bornholmsk hest på Nordens største travbane
– Vi er meget stolte over, at have en hest med på Solvalla i Elitloppsweekenden, fortæller Jess Persson til Travet.dk.

Bornholmsk hest på Nordens største travbane

AF BJARNE HANSEN / Fredag 29-5-20 - 09:26

TRAV - Stutteri Ice i Vestermarie har fået endnu en fjer i hatten, da det er lykkedes få et afkom med i løb på Nordens største travbane.


Solvalla Travbana ligger ved Stockholm, og travbanen har plads til 35.000 gæster og arrangerer hvert år Elitloppet med nogle af verdens bedste heste til start.

Stutteri Ice har i dag sit opdræt Elmo Ice til start på Solvalla. Hesten stiller med tre sejre indenfor de seneste fem starter.

Stutteri Ice drives af Jess og Linda Persson, og de er selvfølgelig meget stolte af at have opdræt til start i Elitloppsweekenden.

– Vi er meget stolte over, at vi som lille bornholmsk Stutteri kan have en hest med i lille Harpers. I det hele taget at have en hest med på Solvalla i Elitloppsweekenden er stort for os.

Vi glæder os over det Elmo har præsteret i år, og ser frem til dagens start. Det ser lidt hårdt ud med tillæg, men han er rigtig stærk, fortæller Jess Persson til Travet.dk.


Solgt på auktion
Elmo Ice, blev som åring solgt på auktion for 65.000 kroner til norske stald Elmo Stable, og sat i træning hos Knud Mønster, der startede Elmo Ice nogle gange som 2-åring, hvorefter Elmo Ice gik i træning i Norge.

I år har Elmo Ice for alvor udviklet sig til en fin traver. Det er blevet til fire sejre i syv starter, og præmiekontoen siger i denne sæson 122.485 skr.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU