Savværk reddes fra lukning

AF Bjarne Hansen / Lørdag 30-4-11 - 10:30

En ny selskabskonstruktion redder Tingsted Skæreri på Rømeregårdsvej 28 i Årsballe fra lukning og virksomhedens 10 arbejdspladser kan reddes.

Det skriver Bornholms Tidende.

Et nyt selskab, Tingsted Savskæreri A/S, er under etablering med Bornholms Erhvervsfond, Rø-Holding, JH Holding og TZ Holding som ejere. Henrik Jensen fortsætter som direktør

Tingsted Skæreri investerede i 2006 i alt 14,4 mio. kr. i en udvidelse af kapaciteten på savværket. Der blev opført en ny 1.500 kvadratmeter stor hal med plads til et anlæg med bl.a. flere save, høvlemaskine og lager. Endvidere er der etableret tørrestuer og investeret i anlæg til produktion af paller.

Udvidelsen skete efter overtagelsen af Bodilsker Savværk, som beskæftigede sig med produktion af træpaller.


Bjarne Hansen


Læs også:
Tvangsakkord for savværk


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.