DANS - DGI Bornholm har igen i år et tilbud til alle, der har lyst til at danse, at bevæge sig til god musik.

Det foregår på den tidligere Vestermarie skole søndag den 1. september fra kl. 13:00 - 16:00.

Her står lokalforeningerne under DGI klar med 15 workshops á 25 minutter fordelt i tre lokaler.

- Der er forskellige former for linedans, pardans, folkedans, lindyhop, mavedans – ja blot det at bevæge sig til musik også med sang, swing & fun, ballromm fitness og funky. Der er lidt til enhver, barn, ung som ældre; kom gerne alene eller tag din partner, ven eller veninde med, lyder det fra Irene Dunker, DGI Dans & Musik.

Det er gratis at deltage, og kaffe, kage og drikkelse kan købes på stedet.

- Denne eftermiddag skal også ses som optakt til kommende sæson med håb om, at der er flere der får lyst til at gå til dans og bevægelse ude i foreningerne, fortæller Irene Dunker.

Hun fremhæver, at man bør danse, fordi det er god motion.

- Og fordi dansen gør dig glad, giver lys i det måske mørket sind, hvor du glemmer hverdagens strabadser, løser op for spændinger i din krop, fremhæver Irene Dunker.

Det at danse er også en del af DGI og DIF’s fælles vision: Bevæg dig for livet, som handler om at 75 procent af befolkningen skal være aktive i 2025 - og 50 procent i en forening.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU