Koncert med børns egne sange
Arkivfoto

Koncert med børns egne sange

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 6-8-19 - 08:16

SVANEKE - Svanekegaarden byder i formiddag på en usædvanlig koncert, hvor det er børn, der har skrevet alle sangene.

Kl. 10:00 optræder Rimraketten.

- Det er ikke bare almindelig børnemusik, men nogle helt særligt seje sange: Det er nemlig børn der har skrevet sangene!

Børnenes sange handler om de ting som optager dem i deres liv og dagligdag, fortæller Mie Hjort, der er administrator på Svanekegaarden.

Musikstilen spænder vidt fra rock og rap til calypso og sømandsvals.

Mie Hjort fortæller, at når RimRaketten spiller, er det unge publikum med til at finde på noget af musikken. Undervejs i koncerten bliver børnene inviteret til at komme med rimeord. På den måde er de med til at lave en lille sang og når sangen er færdig, får børnene en stor oplevelse, når de synger med på deres egen sang sammen med de dygtige musikere i bandet.

Besætningen på RimRaketten er June Beltoft, Thomas Thor og Steen Kyed samt Anders Pedersen.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Mandag 16-9-19 - 07:30 Cilja Folman Westh vandt DM i Military

Cilja Folman Westh vandt DM i Military

RIDNING - Cilja Folman Westh vandt Danmarksmesterskabet i Military for kategori II ponyer, som blev afholdt i Langå i weekenden.