Lilliendal Plantecenter inviterer til julehygge
Der er pyntet op, og derfor masser af inspiration at hente i Lilliendal Plantecenter.

Lilliendal Plantecenter inviterer til julehygge

STEFAN THUNBERG: "Det er en premiere for mig som ny ejer at afholde julestue"

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 9-11-23 - 14:45

HUS & HAVE - På søndag byder Lilliendal Plantecenter i Rønne velkommen til den årlige og stemningsfyldte julestue.


Havecentret indførte for nogle år siden denne tradition, hvor kunderne kan finde et bredt udvalg af juleblomster, juledekorationer og materialer, alt sammen med det formål at inspirere til julens pynt og festligheder.


Selvom coronapandemien tidligere har lagt en dæmper på arrangementet, er plantecentret nu klar til at genoptage traditionen.

På søndag fra klokken 10:00 til 15:00 vil der være mulighed for at nyde gløgg, kaffe, varm kakao og sodavand i ægte julestemning hos Lilliendal Plantecenter.


- Det er en premiere for mig som ny ejer at afholde julestue, og det er også første gang siden coronapausen, at vi kan gennemføre det. Vi ser meget frem til det, udtaler Stefan Thunberg, den nye ejer.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU