RØNNE - I morgen, lørdag vil Bodils Have bag Café Lille Per på Lille Torv i Rønne genlyde af ørehængende sange, når duoen Søn for Mor spiller op til dans fra kl. 19:00.
Duoen består af Birgit Tandrup, en erfaren sangerinde med 45 år på bagen på Bornholms musikscene, og hendes 39-årige søn Heino. Birgit har en lang karriere bag sig, hvor hun har optrådt med orkestrene Bingo, Flame og BirgitZ, samt med duoerne Bornholms Musikforsyning og Island Girls, og kvartetten Friendsday. Nu samarbejder hun med sin søn i duoen Søn for Mor.
Heino har spillet musik siden han var 5 år og behersker flere instrumenter, herunder slagtøj, accordion, guitar og keyboard. Sammen leverer de et alsidigt musikprogram, der spænder over 1980'er melodier, sange af Kim Larsen, Dodo and the Dodos, Rasmus Seebach, populære iørefaldende popmelodier, country, egne kompositioner og 1960'ernes rock.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.