Otte uges kursus for kræftramte
Illustrationsfoto

Otte uges kursus for kræftramte

Mandag 18-9-23 - 20:49

RØNNE – Fra onsdag den 4. oktober tilbyder Kræftens Bekæmpelse på Bornholm Mindfulness kursus for kræftramte og pårørende til kræftramte.


Gennem forskellige mindfulnessøvelser opnås ro og bedre balance i livet, og de psykiske og fysiske gener der kan opstå i forbindelse med kræftsygdom reduceres.


- Kurset strækker sig over otte uger og foregår i vores lokaler i Hafniahus i Store Torvegade i Rønne. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 25. september, fortæller Lene Borg fra Kræftens Bekæmpelse på Bornholm.

Mindfulness giver redskaber til ro og balance og tilbydes både kvinder og mænd, der har eller har haft kræft.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU