Oberst John Bloch Andersen, Rønne, er død.
Han blev 80 år.
Han blev født i Randers og tog sin realeksamen i Herlev. Efterfølgende begyndte han som konstabelelev og flyttede i 1963 til Bornholm. Her slog han sig ned, dog med afbrydelser på grund af forskellige tjenesteopgaver. Blandt andet tjente han som stabsofficer ved Hærstaben i Vedbæk og udførte FN-tjeneste på Cypern og Balkan samt opgaver for Hærens Operative Kommando.
I 1995 blev han overført til Hjemmeværnet, udnævnt til oberst og blev kort efter chef for Bornholms Hjemmeværn, en stilling han bestred frem til 2000, hvorefter han flyttede til Hjemmeværnskommandoen i Kastellet i København. I 2002 blev han udnævnt til chef for Lokalforsvarsregion København.
Han modtog Dannebrogsordenens Ridderkors i 1992, blev Ridder af 1. grad i 1999 og udnævnt til Kommandør af Dannebrogsordenen i 2002. Derudover er han blevet hædret med flere FN-fortjensttegn.
Bisættelsen finder sted mandag den 18. november kl. 11:00 fra Rønne Kapel, oplyser Rønne Begravelsesforretning.
Bornholm.nu bringer nyheder om personer fra øen. Oplysninger og fotos samt mindeord kan sendes pr. e-mail til red@bornholm.nu. Det er gratis.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.