Ældre herrer sælger vin via internettet
Ivar Bilenberg (th) og Søren Wolff (tv) ved porten i Smedegade, Aakirkeby, som man skal igennem for at komme ind til vinlageret. Foto: Elly Bilenberg

Ældre herrer sælger vin via internettet

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 6-2-20 - 13:16

AAKIRKEBY - Det er to herrer, der har passeret de 70 år, der snart slår dørene op for en ny vinhandel i Aakirkeby.


Bag initiativet står isenkræmmer Ivar Bilenberg og vinhandler og journalist Søren Wolff.

De har stadig lyst til at handle og fortælle om varerne, og det nye initiativ går under navnet Vinlageret Bornholm.

- I første omgang kan vine bestilles ud fra en tilsendt tilbudsliste og senere afhentes på vinlageret i Aakirkeby, fortæller Søren Wolff.

Listen kan rekvireres via en email til Søren Wolff på wolff@wolff.dk.


Blandt februars tilbud fra Vinlageret Bornholm er vin fra Chile, Sydfrankrig, Australien, Tyskland og Østrig samt Italien og Californien.

Søren Wolff gør opmærksom på, at sidste frist for bestilling er på mandag, 10. februar.

- Hvis man vil være sikker på at kunne få de pågældende vine og til den tilbudte pris er det vigtigt at forudbestille, understreger Søren Wolff.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU