Autohuset fik beskedent overskud
Arkivfoto

Autohuset fik beskedent overskud

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 6-6-19 - 13:01

RØNNE - Autohuset Bornholm A/S på Zahrtmannsvej i Rønne kom ud af 2018 med et beskedent overskud, men tror på øget indtjening.

Selskabets årsrapport viser et overskud på 25.525 efter skat. Året før var det 31.545 kr. og året inden da 103.112 kr.

Ved regnskabsårets afslutning var selskabets egenkapital på 98.405 kr.

Autohuset Bornholm A/S har 12 ansatte, og bruttofortjeneste voksede med lidt over en kvart million til knap 5,2 mio. kr.

Ledelsen skriver i selskabets årsrapport, at selskabet i de første fem måneder af 2019 har haft en stigning i bilsalget på 40 procent sammenlignet med samme periode 2018.

“Endvidere har selskabet påbegyndt udlejning af biler i efteråret 2018. Der har været konstant øget aktivitet på dette område siden opstart, hvilket vil bidrage positivt til indtjeningen i 2019.

Selskabet forventer således en stigende aktivitet og positiv indtjening for regnskabsåret 2019, hvorved selskabets kapitalforhold over tid reetableres”, hedder det i ledelsens beretning.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce

Seneste på forsiden

Søndag 22-9-19 - 17:45 Opvisning af Sempre Avanti i Odense

Opvisning af Sempre Avanti i Odense

TRAV - Med sine bornholmske ejere på plads var Steen Juul trænede Sempre Avanti helt overlegen i eftermiddag i Odense.