Bilforhandler fordoblede overskuddet
Midtbornholms Auto er ejet af Jim Maar, har 17 fuldtidsansatte. Arkivfoto

Bilforhandler fordoblede overskuddet

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 28-5-20 - 14:39

AAKIRKEBY - 2019 var et godt år for bilbranchen, og det ses også i årsrapporten fra Midtbornholms Auto A/S i Aakirkeby.


Regnskabet viser vækst og positivt resultat.

Året endte med et overskud på 457.863 kr. efter skat. Året før var det på 207.484 kr.

Bruttofortjenesten steg fra 6,5 til 7,1 millioner kroner.


Inden udbetaling af 108.000 kr. i udbytte var selskabets egenkapital på godt 3,2 mio. kr.

Firmaet, der er ledet og ejet af Jim Maar, har 17 fuldtidsansatte og er forhandler af Toyota. Værkstedet reparerer alle bilmærker.


Jim Maar ejer også Brovangen ApS på samme adresse som leverer et regnskab, der viser en omsætning på 484.000 kr. og et resultat på 189.175 kr.

Det er en vækst på 151.120 kr. siden sidste års regnskab, hvor resultatet var 38.055 kr.

Regnskabet viser en samlet egenkapital på 1,13 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 946.274 kr.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU